JCI Esbjerg fik i juni 2011 sparket af Morten Lund! Jeg har kendt Morten siden skoletiden. Det var deror med stor fornøjelse, at vi fik arrangeret et foredrag med Morten i vores lokale afdeling af JCI. JCI Esbjerg er et netværk af yngre erhvervsaktive mennesker som ønsker faglig og personlig udvikling – alt sammen med henblik på at blive bedre ledere i hverdagen. Det var min oplevelse at der gennem nogen tid var opstået en for samfundet lidt typisk ”jeg” og ”mig” kultur i vores foredragsrække, hvor det lidt for ofte handlede om lederen selv, hvordan man som leder skal kende sig selv, fokusere på sig selv og være både troværdig og tillidsvækkende. Alt sammen emner og områder, som vi naturligvis kan blive bedre ledere af. Jeg følte dog, vi trængte til at se verden lidt fra en anden side, at vi trængte til at få et spark, så fokus blev drejet i retning af, hvad man kan drive det til, hvis man har gå-på-mod og ikke lader sig begrænse af andre menneskers vurderinger og opfattelser. Jeg fik derfor overtalt vores arrangementskomite, at lade Morten holde et foredrag om livet som handicappet, herunder hvor langt man egentlig kan nå på trods af modstand og modvilje fra omgivelserne. Der var ikke rigtigt nogen som på forhånd kendte til Mortens handicap eller til indholdet i foredraget, og det var derfor en flok overraskede mennesker, som var klar til at høre på Morten. Med Mortens selvironiske tilgang blev de skeptiske blikke hurtigt afløst af interessere og aktiv lytning.. Der blev stillet spørgsmål undervejs og Morten fik overbevist deltagerne om værdien i at være forskellig på en arbejdsplads og være villig til at gå mod strømmen. Det er min klare opfattelse, at de mange tilhørere fik en værdifuld oplevelse, som vil bibringe dem en stor forståelse for andre mennesker styrkes og livsvilje. Noget der kan være meget værdiskabende at kunne bruge som leder. Der har naturligvis være en debat efterfølgende om Mortens indlæg. Flere har sagt, det var et noget anderledes indlæg end vi er vant til, men alle har samstemmende givet udtryk for at de efter foredraget følte sig beriget med ny energi og livsvilje. Morten derfor kom, så og sejrede. Mit navn er Palle H. Jensen, jeg er statsautoriseret revisor, partner i Deloitte og bl.a. medlem af JCI Esbjerg.